gratis.dk » Udsalg (Blog)

Gratis.dk



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Udsalg – vær en smart forbruger

  2. januar 2008

Julegaverne er købt i dyre domme, og traditionen tro er tiden nu kommet for januarudsalget. Der kan være mange penge at spare på udsalg, men se dig for, for det er ikke altid, du sparer så meget, som forretningen påstår. Fokuser på udsalgsprisen frem for førprisen.

En ægte julekyniker udsætter julen til januar og køber billige julegaver på udsalg.

Men er du alligevel til hyggelig og pakkeåbning, er der stadig håb: Har du fået en julegave, som er købt i en forretning, der tilbyder at give pengene retur, kan du få pengene retur og købe varen på udsalg et andet sted.

udsalg

Som oftest skal julegaver være byttet inden årsskiftet, men julen 2007 har trenden været, at forretninger har slået byttedagene sammen med udsalget. Nogle forretninger tilbyder at bytte julegaverne ind i januar, og på den måde kan man i hvert fald bytte til noget, der er på udsalg og dermed få mere for pengene.

Udsalg – undersøg prisen

Nogle gange er førprisen på en vare sat kunstigt højt og er dermed ikke den reelle førpris. I følge Forbrugerstyrelsen kan du i de tilfælde kræve hele det betalte beløb tilbage. Eller du kan kræve et yderligere nedslag i prisen, som beregnes med Nedslagsberegneren her

For at klage over udsalgsfup skal du kunne dokumentere, at førprisen var lavere end forretningen har angivet. Det kan være svært, hvis man ikke tilfældigvis har et priskatalog liggende.

-Om et produkt reelt sælges billigere, kan afgøres ved at se på producentens vejledende pris eller ved at kende butikkens før-priser. Det kan være svært at finde svar på, når man står midt i udsalget. Men man kan holde øje med priserne op til de store udsalgsperioder, og man kan sammenligne med prisen hos andre forhandlere, siger Mie Velebilová Sloth Carlsen fra Forbrugerrådets blad Tænk til Gratis.dk

Man skal med andre ord ikke stole blindt på og lade sig lokke af en høj førpris men være smart og forberedt, når man tager på udsalg.

Disse og flere råd kommer fra Forbrugerrådet.

Udsalg – du har stadig forbrugerrettigheder

Værd at vide er, at du har de samme rettigheder, når du køber en vare på udsalg, som når du køber til ikke –nedsat pris. Det gælder således for den to-årige reklamationsret.
I Danmark er der dog ikke noget lovkrav om fortrydelsesret, så du kan kun returnere varen og få pengene tilbage eller bytte, hvis forretningen selv tilbyder den service. Det står på bonen.

Dit eget største udsalgskup

Der var engang, hvor januarudsalg var for de seje, der lagde sig i kø natten over i sovepose for at sikre sig et farve-tv til en femmer. Den slags knaldtilbud er ikke så almindelige i dag, hvor forretningerne holder udsalg on and off året rundt. Har du gjort et rigtig godt udsalgskup eller har et tip om, hvordan man gør, så skriv til mig: nina@gratis.dk. og inkluder gerne telefonnummer, så jeg har mulighed for at ringe dig op og høre mere.

Nina Møller

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)


Skriv en kommentar








5 + = ti