Få anbefalet en tandlæge |
Find en screenet og anbefalet tandlæge i udlandet og spar penge på behandlingen
Det kan være en god hjælp med en stak anbefalinger under armen, når du tager på ferie. Avmintand.dk er et site, der formidler anbefalinger og screener klinikker. Her kigger de ikke mindst på hygiejnen, fortæller ejer af Avmintand.dk, Asger Mønster Frydkjær, som rejser ud og screener tandklinikker, før de bliver optaget på listen.
Hygiejnetjek
-Jeg plejer at kigge i skufferne og bede om at se steriliseringsrummet. Hvis det ikke er i orden, bliver de som regel flakkende i blikket. I Tyrkiet har jeg oplevet, at der kan stå en rusten cykel i det rum, fortæller han.
I Tyrkiet gør man især klogt i at gå til en screenet tandlæge:
-I Tyrkiet har 10 procent af klinikkerne ikke-uddannede tandlæger, og kun 30 procent af tandlægeklinikkerne er i stand til at sterilisere ordentligt, siger han.
Garanti på tandlægearbejdet
Avmintand.dk laver aftaler med tandlæger, som skal indvillige i at give minimum to års garanti. Tandlægerne i Tyrkiet dækker i så fald rejseomkostningerne.
England er ikke det bedste land at få lavet tænder. Asger Mønster Frydkjær sætter det på spidsen:
-Hvis man skal til tandlæge i England, skal man tage til Sverige!
Svenskerne er længst fremme på uddannelsesniveau, men i sidste ende kommer det selvfølgelig an på den enkelte tandlæge.
Efterbehandling i Danmark
Grunden til at der også er danske tandlæger på Avmintand.dk, er, at de ofte laver efterbehandler på arbejde udført i udlandet.
-Nogle danske tandlæger ser skævt til, at man har fået lavet behandling i udlandet, og mange patienter kan ikke lide at fortælle det til deres tandlæge, forklarer han.
Nina Møller
1. Billig tandlæge
2. Tandlæge til en tredjedel
3. Tandlægehygiejne
4. Anbefalede tandlæger
Kategori: Sparetips.
Link: Meld fejl | Tip ven

