Studiestart – læsertips |
Læserne har sendt nogle rigtig gode tips om mad og motion på et lille budget. Her giver vi de bedste videre.
Et 300 kroners medlemskab til Fitness-centret belaster SU-budgettet. Alternativet er Sabrinas Fitness: Stabl tre telefonbøger ovenpå hinanden og step op og ned. Tag en bog i hver hånd og så ud i strakt arm. Du har jo studiebøgerne lige ved hånden.
Tag kemi eller noget andet tungt Lav mavebøjninger. Løb en tur. Alt sammen ganske gratis.
Hvordan får man råd til at gå i byen? Drinks er dyre. Men Sabrina og veninderne har yndet sig ind hos ejerne af deres yndlingsdiskotek. Lønnen er, at de kommer på gæstelisten og får et par gratis drinks. Varmer man op hjemmefra, er det nok til at holde den lille rus ved lige resten af aftenen.
Anja laver ekstra aftensmad og tager med som frokost, som hun varmer i mikro-ovnen. Hun synes, alle studiesteder burde anskaffe en mikroovn. Det slår enhver slatten madpakke.
Studiestart og indkøbstips
Corina må have mange internationale venner, der rejser meget. Hun foreslår at få vennerne til at købe billige skoleting i Bulgarien, computere og bøger i USA, tøj i Litauen og sukker på Færøerne. Gratis.dk minder dog om at tjekke toldreglerne. Man må højst indføre varer for 1350 kroner.
Selina har også et rigtig godt indkøbstip til dem, der ikke er kræsne med kødet. Køb ind i Bilka eller Føtex lørdag lige før lukketid. Der kan du få kød til halv pris og fylde fryseren. Prøv også at prutte med dem i grøntafdelingen.
Som studerende kan det være svært at gøre brug af slagtilbud på store mængder mad, og fryserpladsen er ofte meget begrænset. Gør som Sabrina: Køb ind med en ven og del de store indkøb.
Nina Møller
Kategori: Studiestart.
Link: Meld fejl | Tip ven