gratis.dk » Sikkert fyrværkeri (Blog)

Gratis.dk

Søg



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Sikkert fyrværkeri

  18. december 2007

Nytåret er højtid for nytårsskyts eller fyrværkeri – raketter, romerlys, heksehyl og andet flot og farligt. Gratis.dk har samlet det mest aktuelle om sikkert fyrværkeri. Her får du gode sikkerhedsråd om, hvordan du fyrer den af uden at miste liv og lemmer.

Det fede ved nytårsfyrværkeri – set ud fra et gratissynspunkt – er, at du kan opleve masser af det helt gratis.

Man kan jo ligesom ikke lukke himlen af og tage entre. Så hvis du kender et godt sted med udsigt over byen, er det bare at line op til showet med champagne og kransekage i hånd.

nytårsskyts

På hjemmesiden fyrvaerkeri.dk finder du alt hvad der er værd at vide om fyrværkeri.

Fyrværkeri og sikkerhed

Det er en officiel side lavet i et samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og forsikringsselskabet Tryg. Du kan også finde reglerne på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside sik.dk og på Beredskabsstyrelsens hjemmeside brs.dk.

På fyrvaerkeri.dk finder du blandt andet de seks gode råd om sikker håndtering af fyrværkeri:

• Brug altid sikkerhedsbriller – her får du gratis briller
• Hold aldrig fyrværkeri i hånde – fire ud af ti fyrværkeri skader er på hænder
• Brug altid en pose til fyrværkeri
• Køb og lav aldrig ulovligt fyrværkeri
• Kast aldrig med fyrværkeri
• Gå aldrig tilbage til en fuser

Andre oplagte råd, som du også finder på siden, er at holde afstand, når du har antændt et stykke fyrværkeri. Og så det helt basale: Alkohol og fyrværkeri er en farlig cocktail. Mange ulykker sker, når folk er fulde.

Sikkerhedsstyrelsen er den myndighed, der blandt andre sikkerhedsemner har ansvaret for området fyrværkeri og som godkender det. På deres hjemmeside finder du mere information om fyrværkeri.

Følger du de seks råd om sikkert fyrværkeri, minimerer du risikoen ved at komme galt af sted med fyrværkeri. Men skulle uheldet alligevel være ude, finder du også gode råd om førstehjælp på fyrvaerkeri.dk.

Førstehjælp ved fyrværkeriskader
Ofte drejer skaden sig om forbrænding, og her kan du gøre meget ved simpelthen at skylle huden med vand – om nødvendigt i flere timer. Men er det brændte område større end en håndflade eller er sket i kropsåbninger eller omkring led, skal man på skadestuen.

Det skal man også, hvis det er øjet, det er gået ud over.
Har man mistet en finger for eksempel skal den IKKE holdes varm i armhulen men lægges i en ren plasticpose og holdes kølig. Personen skal selvfølgelig hurtigst muligt på hospitalet, men førstehjælp går ud på at stoppe blødningen, holde armen højt og personen varm.

Gode og skræmmende historier om fyrværkeriuheld
På fyrværkeri.dk kan du også læse flere historier fortalt af ofre for fyrværkeriulykker. Der er fyren, som mistede flere fingre, da han affyrede et kanonslag, han holdt i hånden. Der er også historien om en pige, der fik tinnitus, fordi nogen affyrede kanonslag i naboens postkasse – hun befandt sig inde i hus!

Mest farlige fyrværkeri top ni

Ser man på statistikkerne for ulykker med fyrværkeri, er det følgende typer i prioriteret rækkefølge, der er skyld i skaderne: Raket, heksehyl, batteri, kanonslag, romerlys, fontæne, nødraket, knaldperler, Jumping Jack. Raketter er ikke overraskende, men måske lidt overraskende, at de små ”uskyldige” heksehyl er næstfarligst.

Nina Møller

VN:F [1.9.15_1155]
Rating: 7.3/10 (4 votes cast)
Sikkert fyrværkeri, 7.3 out of 10 based on 4 ratings


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse bliver ikke vist på Gratis.dk. Gratis.dk bruger kun din e-mail til at fremsende en bekræftelse, når vi har godkendt kommentaren. Hvis ikke du ønsker dit fulde navn vist ved siden af din kommentar, kan du nøjes med at oplyse dit fornavn.