gratis.dk » Netmusik gratis (Blog)

Gratis.dk



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Musik og lydbøger fra nettet gratis og legalt

Er du en af dem, der har glemt, at biblioteket er en kilde til masser af gratis musik? Du kan lytte til nyt og samtidig strække dit budget. Du kan låne CDerne i en uge af gangen, og du skal hverken hen og hente eller aflevere

Sys Bjerre, Josh Groban og Duffy er blandt de varmeste navne på de kommercielle musiknetsider, hvor du kan købe CD’erne til 80 kroner stykket. Eller du kan låne dem ganske gratis på dit bibliotek over nettet via siden Netmusik.dk.

Ikke al ny musik kan lånes

Ret skal være ret: Ikke alle de nye titler er endnu at låne, men mange af de sidste nye er, og så kan du begynde med dem, indtil de øvrige bliver lagt ud på Netmusik.dk, eller du låne nogle af de andre albums, en aktuel kunstner har udgivet.

Nemt at låne og aflevere


Det er nemt at låne, for du skal hverken hen og hente eller aflevere musikken. Du downloader den og kan låne hver CD i en uge af gangen. Efter en uge bliver den inaktiv, og det er den moderne måde at aflevere på.

Dit lokale bibliotek bestemmer, hvor mange CD’er du kan låne, da det er det enkelte bibliotek, som betaler for abonnementet hos Netmusik, som har indgået aftaler med pladeselskaberne.

Kvote genoptankes

På Esbjerg Kommunes bibliotek er kvoten eksempelvis 600 sange om måneden. Kvoten bliver genoptanket hver måned. Du kan låne et givent nummer lige så mange gange du vil.

guitarist

Det er gratis og legalt at låne CDer på Netmusik.dk

Sådan gør du

  • Log in på bibliotekets hjemmeside på Netmusik.dk. Vælg dit bibliotek i fanebladet og anvend enten dit personnummer eller dit bibliotekskortnummer og koden til dette kort. Er du ikke allerede registreret bruger af dit biblioteks netservices, skal du kontakte dit bibliotek og få en kode
  • I søgefeltet kan du søge på en kunstners navn eller navnet på et albumnavn eller en sang
  • Læg numre eller CDer i din kurv
  • Når du vil downloade indholdet i din kurv, trykker du hent. Der går lidt tid, mens filerne bliver gjort klar til download
  • Klik på linket i vinduet ”klik for at hente filen”. Vælg gem og opret en mappe til netmusikken. Filerne er komprimerede til zip-filer. De udpakkes via Windows
  • Når du afspiller musikken første gang, skal du være online for at hente licens til afspilning af filerne. Licensen skal hentes til hvert nummer særskilt. Herefter kan du afspille offline i resten af låneperioden
  • Overfør musikken til en MP3-afspiller via Windows Media Player synkroniseringsfunktion

Læs anden del af temaet om gratis netmusik:

Fakta

Du har en bestemt lånekvote per måned, f.eks. 600 musiknumre. Kvoten genoptankes ved hver måneds begyndelse.
De lånte musiknumre/album må ikke kopieres. De er kun til lån. De ophører med at virke efter syv dage.

For at kunne downloade skal du have styresystem svarende til Windows 98 eller nyere og en browser Explorer 6.0 eller nyere eller Firefox 1.5 eller nyere.

Du skal også have Windows Media Player v.8 eller nyere. Der kræves en v.10 eller nyere for at kunne lægge musikken på en MP3-afspiller.

Du kan afspille musikken direkte fra din computer eller overføre den til en MP3afspiller og tage med dig, når licenserne er downloadet fra nettet.

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Netmusik gratis, 10.0 out of 10 based on 1 rating


Kommentarer

Kommentar fra Kviklån
Dato 10. september 2011 kl. 12:53

Sådan! En rigtigt flot tjeneste fra bibliotekernes side. Jeg kunne sagtens forestille mig, at en sådan tjeneste kunne være med til at nedbringe antallet af piratkopierende danskere!

VA:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv en kommentar








7 − fem =