Temaer og artikler (10 temaer og artikler)
Har du prøvet at være til Roskilde-festival og fise forvirret rundt, fordi du ikke vidste, hvad du skulle satse på at høre? Du kan få hjælp på klub Gefährlich på Nørrebro, som laver opvarmning til Roskilde. Så kan du høre navnene og endda få navnene og titlerne op på storskærm, så du kan tager noter og planlægge dine dage på Roskilde. Det fortæller
iByen.dk
Test Roskilde-musikken
Du kan gratis opleve en HC.Andersen-forestilling. Det foregår i Den Eventyrlige Have i Odense for 18. år i træk. Det skriver
Fyn.dk.
Det er teaterskolen Den Flyvende Kufferts elever, som opfører forestillingen, der i år hedder 21eventyr på 21 minutter og bygger på udpluk af HC Andersens eventyr.
Truppen opbygger et eventyrslot i Lotzes have ved HC Andersens Hus og Fyrtøjet. Det danner ramme for forestillingerne, som opføres tre gange dagligt fra lørdag den 28. juni til den 8. august. Første gang klokken 11.Torben Iversen har atter skrevet og iscenesat, medvirker og instruerer.
HC Andersen-forestilling
Kør gratis med bus og tog på juleindkøb i Nordjylland.
P4 Nordjylland videregiver budskabet, at succesen gentages i 2008.
Nordjyderne kan dermed tage gratis med offentlige transportmidler på adventssøndagene op til jul, når de skal på juleshopping.
Så er det ikke noget problem at kyle en juleøl inden for vesten, når gavelisten er klaret.
Transporten gælder inden for hele Region Nordjylland. Sidste år fik cirka 100.000 glæde af ordningen.
Gratis transport til juleshopping
Næste gang du er kørt fast med et computerproblem, så prøv at gå ind på
Eksperten.dk, som netop i følge PC World har fået en tiltrængt ansigtsløftning.
her kan du få gratis computerhjælp, når det hele driller. Bare stil dit spørgsmål, så sidder en række computereksperter klar til at tage sig af dit problem. Mange af spørgsmålene er allerede besvaret før, så du kan muligvis finde dit spørgsmål besvaret allerede på sitet.
Gratis computerhjælp
Send en SMS til din PC, hvis den bliver stjålet så du sikrer dine data. Det bliver muligt fra første halvår af 2009, skriver
Computerworld.dk
Constant Secure Remote Disable hedder den software, som gør det muligt at sende en SMS til sin bærbare computer, hvis den skulle blive stjålet. Softwaren kan hentes gratis på Lenovos website.
Den bærbare skal selvsagt have et mobilt bredbåndsmodem, for at SMSen kan nå frem med dræberkommandoen den såkaldte kill command, der sikrer, at tyven ikke kan få fat i dine data.
SMS sikrer din computer
Er din computer sund og rask og i form til at drøne alle mulige steder ud på nettet? Ellers giv din slappe computer et gratis sundheds- og sikkerhedstjek på F-secure.dk
F-Secure yder testen gratis online, og tilbyder - ikke overraskende - samtidig de sikkerhedsprogrammer og
opdateringer, du får på recepten efter konsultationen.
F-Secure Health Check tjekker blandt andet din antivirus, antispyware, firewall, browser, Windows og mailprogram.
Du skal have Internet Explorer 6 eller nyere for at bruge onlinetesten.
Gratis computertjek
Musiknummeret "Nettopigen", som har været et stort radiohit på blandt andet P3, lægges ud til gratis download i denne uge. Nummeret blev desuden foræret væk i samtlige Nettobutikker nytårsdag.
Manden bag nummeret hedder Troels Boberg, og nummeret kan frem til den 8. januar hentes gratis via
Troels Bobergs profil på Myspace.
Kilde: Gaffa
Nettopigen gratis download
Hvis man mangler noget at fordrive den lange ventetid med juleaftensdag, og man bor i nærheden af Odense - så kan man tage et gratis smut i Odense Zoo. Her er der nemlig fri entré i tidsrummet 10-12 den 24. december.
Adressen er Odense Zoo, Sdr. Boulevard 306, Odense C. Haven lukker kl. 13.
Kilde: Fyn.dk
Kom gratis i zoo
Er du mellem 15 og 25 eller studerende kan du gå gratis i Zoologisk have i Odense morgen, skriver
Fyn.dk
Mellem klokken 16 og 20 inviteres de derfor i zoo denne ene dag i samarbejde med Carlsberg.
Dette gode tilbud gælder kun den ene dag, men derudover får samme gruppe mennesker 50 procents rabat på alle fredage i vinter-zoo, som er 1. december til 28. februar. Og de får desuden en varm overraskelse, hvis de besøger den nye cafeDarwin.
Se mere om zoo på
Odensezoo.dk
Gratis billet til zoo
Kom gratis til Halloween-fest i København i aften, hvor det er Halloween Allehelgensaften.
Det er gratis at komme ind til fest på Klub Faust, hvis du ankommer inden klokken 21, skriver
Politikens iByen.
Derefter er entreen 30 kroner. Om eftermiddagen kan du skære græskarhoveder, spise vampyrslik og drikke hyggelig kakao til uhyggelige film.
Eventyrfortælleren Abelone Bregninge vil fra 22-23 skabe uhygge og gru med sine mystiske sagnfortællinger Skeletkvinden og Lindormen.
Gratis Halloween-fest