gratis.dk » Temaer Og Artikler (Kategori)

Gratis.dk



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Temaer og artikler (10 temaer og artikler)

OpenOffice onlineversion 18. december 2007
OpenOffice er en kontorpakke, som er et gratis alternativ til Micorsofts meget kendte Officepakke. Nu lanceres OpenOffice i en onlineversion, hvor man ikke behøver at installere programmet, men kan køre det direkte fra en PC med Internetadgang.

Onlineversionen tilbydes i første omgang i en testversion til 15.000 brugere. OpenOffice indeholder tekstbehandling, regneark, præsentationsprogram, tegneprogram og database. Man kan tilmelde sig onlinversionen på dette link: http://www.ulteo.com/home/en/ooo?autolang=en Kilde: Business.dk

                OpenOffice onlineversion OpenOffice onlineversion


Gratis idræt 26. august 2008
Gratis Fritidspas. Det har 155 børn i Høje Taastrup taget imod. Det skriver DR P4 København De var ikke før aktive i fritidslivet, men fik gratis adgang til at dyrke idræt på håndbold- og fodboldbanerne i tre måneder. Nok så vigtigt er halvdelen af dem blevet ved at sparke til boldene og skyde på mål, efter de tre måneder er gået, og nu betaler de selv. Børnene har vel at mærke ikke tidligere været del af foreningslivet.

Projektlederen og byrådet er lige tilfredse og vil gøre ordningen permanent. I alt 11 kommuner over hele landet kører forsøg med fritidspasset, herunder København, Ishøj, Køge og altså Høje Taastrup. Gratis idræt Gratis idræt


Gratis rygestop 4. november 2008
Skoler rundt omkring i landet sætter nu ind med gratis rygestopkurser for de ældste elever.

To skoler i Helsingør skal for eksempel være med i et pilotprojekt i november og december, skriver P4 København Skolens leder mener, at skolen skal støtte eleverne, hvis de ønsker at komme ud af vanen. Alle skoler er røgfri zoner ligesom alle offentlige institutioner i dag, men de ældste elever har lov at forlade skolens område i frikvartererne.

Gratis rygestop for elever Gratis rygestop for elever


Gratis lerskulpturering 17. oktober 2008
Slip din indre billedhugger løs på Thorvaldsens Museum, hvor der i efterårsferien er rullet et ton ler ind i forhallen.

Så er der ellers frit slag for alle børn, som gratis kan modellere løs hver dag i ferien, fra mandag den 13. til søndag den 19. oktober mellem klokken 10 og 16.

Har man lyst til at gøre mere ud af det, underviser fagfolk på to gange tre dages workshop med tegning og modellering. Det er for børn mellem otte og 18 år. Hold et er mandag til onsdag og hold to er torsdag til lørdag. Man skal melde sig til på telefon 33 32 15 32.

Der er også historiefortælling om Thorvaldsens Skulpturer. Både lerværksted, tegne- og modelleringsworkshop og historiefortælling er gratis for børn, mens voksne kommer ind for en tyver.

Gratis ler – et ton Gratis ler – et ton


Gratis mobil til albinoer 12. januar 2009
Mobning og racisme kan være et problem i Danmark, men i Tanzania i Afrika er det livsfarligt at være albino. Det skriver Business.dk De er konstant jaget og risikerer at blive slået ihjel og deres legemsdele brugt af heksedoktorer, der ifølge deres overtro, kan lave en magisk drik af bryg på en albino. I Tanzania har myndighederne besluttet, at albinoerne skal have en gratis mobiltelefon med en direkte linje til politiet.

Mindst 35 albinoer er blevet slået ihjel inden for det seneste år. Mobil til albinoer Mobil til albinoer


Gratis juleaften 21. december 2008
Gratis juleaften med mad og gaver lyder et tilbud fra en cafeejer i København. Men kun få har meldt sig til, fortæller Tv2lorry.dk Det gode tilbud står stadig åbent på cafe La Belle Vie på torvet i Hillerød Yilmaz, og cafeejer Yilmaz Bulut fortæller, at han har plads til 50 gæster juleaften, men kun har hørt fra 15-18 mennesker, og de har ikke engang givet endeligt tilsagn alle sammen.

Gaverne er derimod strømmet ind, og der er også kommet et juletræ. Nu mangler de sidste gæster for at kunne melde fuldt hus til den gratis juleaften. Gratis juleaften mangler gæster Gratis juleaften mangler gæster


Gratis med bussen 29. januar 2008
I Århus stiger passagerne ind bagi busserne, og det giver problemer med alt for mange gratister. Da billetten ikke skal vises til chauføren, er det nemt at snyde sig til tur gratis med bussen.

Man får en kontrolafgift, hvis man fanges af kontrollørerne uden billet, men Århus Sporveje indrømmer, at man kan i gennemsnit kan køre 62 gange med bussen for hver kontrol. Et af forslagene til at mindske problemet går på at sætte kontrolafgiften i vejret, men her frygter man en optrapning af konfliktniveauet med passagerer, som er utilfredse med kontrollørernes arbejde.

Kilde: JP Århus

                Gratis med bussen Gratis med bussen


Gratis adgang med kvindetøj 12. februar 2008
Er du mand og ikke har noget problem med at iklæde dig kvindetøj – i hvert fald for en aften - kan du komme gratis ind på The Rock den 8. marts, på kvindernes internationale kampdag. Både kvinder og mænd i dametøj kommer gratis ind.

Alle de bands, der spillede sidste år på The Rock, er inviteret til at spille igen i år. Publikum får adgang fra klokken 21.30, og inden da har bandsene jammet sammen på kryds og tværs og fyret godt op i festen, så stemningen burde være høj, når alt dametøjet arriverer.

Kilde: Politikens i Byen Gratis i dametøj Gratis i dametøj


Flere snyder sig til gratis parkering 14. marts 2008
Flere og flere snyder sig til gratis parkering. I 2008 er der nu opdaget otte tilfælde, og det tyder på en kraftig stigning, da der i hele 2007 til sammenligning blev opdaget 19 tilfælde af snyd med parkeringstilladelser.

Folk fusker ved hjemmecomputeren med at fremstille falske parkeringstilladelser og handicapskilte. Nogle er amatøragtigt lavet, mens andre ser rimeligt professionelle ud, oplyser Parkering København til JyllandsPosten.

Hvis man laver en falsk parkeringstilladelse, vil man blive straffet for dokumentfalsk, hvis det bliver opdaget. En af de mest kendte dokumentfalsk-sager i nyere tid er PFA-sagen, hvor finansmanden Kurt Thorsen endte i brummen. Kilde: Jp.dk Parkerings-snyd Parkerings-snyd


Gratis musik med mobilkøb 24. april 2008
CD-producenterne kan snart tage dagbladsudgiverne i hånden. For ligesom gratis nyhedsmedier er ved at udkonkurrere betalingsmedier, kvæler gratis musikdownloads CD-salget.

Og nu lancerer Nokia og Sony en gratis musiktjeneste til mobiltelefonbrugere. Tilbuddet matcher TDC’s Play – og er lidt bedre. Play lader brugerne downloade numrene og beholde dem, så længe de har mobilabonnementet.

Med Nokia og Sonys nye tilbud kan brugerne downloade numrene i et år efter købet og kan beholde musikken i ubegrænset tid. Hvis man køber en ny Nokia mobil får man igen adgang til Sonys musikhylder i et år.

Kilde: iByen.dk Gratis musik (7) Gratis musik (7)