Gratis nyheder (10 temaer og artikler)
En ubemandet OK-tank i Korup vest for Odense blev i løbet af eftermiddagen fejlramt, så man kunne fylde tanken uden at betale. Rygtet spredtes hurtigt og muligheden for at tanke "gratis" benzin, tiltrak bilister helt frem til klokken 23.
Indehaveren af tanken fik her tilkaldt politiet, som ankom mens flere folk fyldte benzin i store dunke. "Kunderne" har dog næppe haft god samvittighed, eftersom de hurtigt forduftede ved politiets ankomst, og sagen vil nu blive behandlet som en tyverisag.
Kilde: Politiken
“Gratis” benzin
Efter Sponsorcar kommer nu Sponsor T-shirt, som firmaet lancerer til august. Du kan få en gratis T-shirt, hvis du henter den i den butik, hvis navn kommer til at stå på T-shirten. Det skriver Erhvervsbladet.dk
Det er en bedre deal for dig som forbruger end de gammeldags mærkevaretøj, hvor du betaler kassen for at få lov at agere reklamesøjle for virksomhedens brand.
Du kan desuden tjene penge ved at svare på et spørgeskema om virksomheden, når du kommer hjem.
Virksomhederne får på denne måde mulighed for at reklamere direkte på forbrugeren, foruden på forbrugerens bil som hidtil.
Sponsor-T-shirt
U$o møder Mozart i Musikhuset i Århus i morgen. I foyeren kan du høre uddrag af Rap-O-Fonia-koncerten, som blev spillet for første gang i Århus Festuge i september.
Rap-o-Fonia er mødet mellem ild og vand og to musikverdener. Den røg, der opstår, er mixet mellem Bach og beatboxeren Nappion.
Komponisten Bo Gunge forklarer til
Gaffa.
hvorfor mødet ikke kan undgå at blive eksplosivt.
Gratis Rap-O-Fonia
Benyt dig af nogle af de mange gratis tilbud her i efterårsferie. Tag ud i naturen eller på biblioteket med børnene.
Spørg på dit lokale bibliotek hvad der sker af aktiviteter i denne uge eller søg på deres hjemmeside. Du finder jeres lokale bibliotek via biblioteksportalen
Bibliotek.dk
Her ser du eksempelvis hvad
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne tilbyder af efterårsferie-aktiviteter.
Tag ud i naturen og få rørt computerkroppen og inhaleret mindre CO2-fyldt luft. På
Skovognatur.dkfinder du Skov- og Naturstyrelsens gratis aktiviteter.
Gratis efterårsferie 2008
Halloween, Allehelgen, er en skik, som har fået en renæssance. I efterårsferien er der Halloween i Tivoli i København og Tivoli Friheden i Århus
Der er også aktiviteter på markeder, i skoven og i storcentrene hele efterårsferien, kulminerende med Allehelgensaften fredag den 31. oktober.
Tivoli i København og
Tivoli Friheden i Århus holder Halloween i efterårsferien.
Tjek også Skov- og Naturstyrelsens
Naturbilletten Visitdenmark og de lokale turistkontorer samt storcentrene.
Halloween 08
Så er open source-folkets gratis officepakke ude, klar til brug.
Open Office er pendanten - eller konkurrencent om man vil - til Microsoft's Office-pakke. Eller i nok nærmere konkollega. Open Office 3.0 bejler nemlig til Microsofts formater som docx-filformat, så det ikke bliver et enten eller.
Du henter nemt udvidelser af Open Office programmet på nettet på samme måde som du kan med browseren Firefox, der også er et alternativ til Microsofts browser Explorer.
OpenOffice er gratis, findes på dansk og kan hentes til XP, Vista, Mac OS X og Linux, skriver
Computerworld
Gratis Open Office
Hvordan får du råd til julegaver i år med finanskrisens tunge sky hængende over dit Dankort?
Gratis.dk har redningen til dig i form af et idehæfte Gratis Julegaver - få råd til jul trods finanskrisen.
Læs mere om hæftet her:
Julegaveideer fra Gratis.dk
Download idé-hæftet her:
Gratis Julegaver
Jul i finanskrisen
Kør gratis med bus og tog på juleindkøb i Nordjylland.
P4 Nordjylland videregiver budskabet, at succesen gentages i 2008.
Nordjyderne kan dermed tage gratis med offentlige transportmidler på adventssøndagene op til jul, når de skal på juleshopping.
Så er det ikke noget problem at kyle en juleøl inden for vesten, når gavelisten er klaret.
Transporten gælder inden for hele Region Nordjylland. Sidste år fik cirka 100.000 glæde af ordningen.
Gratis transport til juleshopping
Bilister har fået pengene tilbage efter p-bøder ved Odense Universitetshospital, fortæller
Fyn.dk
Bilisterne har ikke kunnet se parkeringsbåsenes afmærkninger, fordi 250 af p-pladserne var grusbelagt. Alligevel fik de bøder, når de havde parkeret uden for de utydeligt afmærkede båse.
Bilisterne har dog klaget over bøderne på grus, og nu har de fået pengene tilbage. Båsene er blevet asfalteret og tydeligt afmærkede.
Der blev indført betaling for andre end patienter fra nytår i år, for at sikre, at patienterne kan finde en gratis p-plads, og det har hjulpet.
Gratis parkering ved Odense Universitetshospital
Gid du var i Skanderborg og blev der - vil du nok tænke efter at have læst denne nyhed, for så kunne du arbejde i kommunen og have en sundhedsordning.
De cirka 5000 ansatte i Skanderborg Kommune har nemlig fået dette personalegode, fortæller
P4 Østjylland
Sundhedsordningen giver gratis fysioterapi, motion, og det foregår både i Skanderborg, Galten, Ry og Hørning.
Gratis sundhedsordning