Gratis nyheder (10 temaer og artikler)
Hold dig opdateret gratis om hvad der sker på ulandsområdet.
Det kan du gøre på U-landsnyt.dk, som i løbet af sine første fire år har markeret sig som den mest besøgte, uafhængige og pålidelige danske internetkilde til viden om udviklingslandene og udviklingsbistanden.
Denne nyhedstjeneste er etableret af journalist Jesper Søe, som i dag fylder 60 år. Han er kendt for at gøre Kristeligt Dagblad til avisen med det bedste På U-landsnyt.dk er der aktuelle politiske nyheder, og nyheder i kategorierne Nyt fra den tredje verden og Globale bistandsnyheder. Man finder også en kalender, en guide til radio- og tv-programmer og en oversigt over, hvem der er rejst ud.
Kilde: Kristeligt Dagblad
Gratis ulandsnyt
Paris Hilton slap gratis fra det meste under sit besøg i Danmark i sidste uge. Selvom hun boede i fire dage på Hotel Sct. Petri i København i den dyreste suite, som ifølge
seoghoer.dk koster 21.000 kr. per overnatning, slap Paris Hilton nemlig for at betale så meget som en krone for opholdet.
Så vi videregiver hermed dette gratis ferietip til alle, man skal blot sørge for at blive en verdensberømthed med medietække, så kan man komme rigtig langt omkring uden at betale for det.
Paris Hilton gratis
Skolebørn i Aabenraa Kommune kører nu gratis med bus til skole. Det skriver
P4 på dr.dk.
Kommunen har iværksat forsøget, fordi
vejene er for usikre at færdes på. 5500 ud af 7000 elever har sagt ja tak til tilbudet. Ordningen gælder ikke kun mellem hjem og skole men over hele kommunen.
Forsøget skal løbe i et år. Sydtrafik, der står for buskørslen i regionen, håber, at det på længere sigt kan give flere passagerer.
Gratis skolebus
Spar en masse penge på strøm med et nyt gratis program fra Verdiem. Det skriver
Computerworld.dk Programmet hedder Edison og er udviklet med højere målsætninger for øje om at skåne jordens klima og reducere udledningen af CO2 fra computere med 50 procent inden år 2010. Det svarer til udledningen fra omkring 11 millioner biler.
Du kan spytte med i det regnskab ved at installere Edison og give det oplysninger om, hvordan du arbejder på din computer. Så strikker programmet spareforanstaltningerne sammen efter det.
Spar strøm
Zeromobil tilbyder et gratis mobilabonnement til brugere, som til gengæld accepterer at modtage fem reklamer dagligt på mobiltelefonen. Ifølge aftalen får man månedligt 100 minutters taletid, 100 opkald og 100 SMS'er.
Kritikere af konceptet hævder, at den kundegruppe, som vælger denne form for telefoni typisk vil have et lavt rådighedsbeløb og dermed ikke være attraktive for annoncører. Hos Zeromobil er man dog mindre bekymret idet man forventer, at især mange reklamevante unge vil tage imod tilbudet om gratis mobiltelefoni.
Kilde: JyllandsPosten
Reklametelefoni
90.000 skoleelever har fået gratis frugt hver dag de sidste to måneder i projektet Frugtkvarter, og projektet har allerede vist sig at være en succes.
I følge en opgørelse fra Fødevareministeriet vil 51 procent af skolerne fortsætte med en forældrebetalt frugtordning, mens 27 procent overvejer at fortsættte.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen er meget tilfreds, for de tal er langt højere end hvad der var sat som succeskriterium for projektet. Kun 16 procent af skolerne - eller 37 ud af 234 har meldt tilbage, at de ikke vil fortsætte med ordningen.
Eva Kjer Hansen konkluderer, at det virkelig rykker at så frøene til at spise mere frugt og grønt og vil arbejde på at fortsætte med Frugtkvarter i 2008. Undersøgelser har vist, at fire ud af fem børn får for lidt frugt og grønt. Samtidig har undersøgelser vist, at når børnene får sundere mad, forbedres deres indlæringsevne. De kan bedre koncentrere sig og får altså mere ud af skolen.
Kilde: JydskeVestkysten
Gratis frugt en succes
Gratis i teatret kan man komme i december i Kerteminde Kommune, på bibliotekerne i Kerteminde, Munkebo og Langeskov.
Den 4. december spiller Louise Schouw Teater og Event forestillingen Jul i Kufferten for de to til seksårige. Det foregår henholdsvis klokken 10 i den gamle byrådssal over Kerteminde Bibliotek og klokken 14 på Munkebo Bibliotek.
Den 10. december klokken 10 spiller gruppen Teater 83 fra Langå fortidens Fredericia i stationsmæssig henseende. De kommer kørende i en teaterbus, de har bygget om til at spille forestillingen i og med. Deres forestilling hedder Op under Jul og er for børn i alderen halvandet til fire år. Det foregår på/ved Langeskov Bibliotek. De gratis billetter kan hentes på bibliotekerne fra i dag.
Kilde: fyn.dk
Gratis børneteater
I Brande kommune er det gratis for de lokale beboere at fiske efter havørred i vandløb på de kommunalt ejede arealer. Det er egentlig en gammel nyhed, det nye er, at der nu rent faktisk er store havørreder, der vandrer helt op til Brande by for at gyde.
Man forventer, at der i løbet af et par år også vil være laks, der gyder i Brande.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad
Gratis havørredfiskeri
Kom til gratis basketballkamp i aften i Herlevhallen. Det er klubben Herlev Basket, der inviterer alle til at se pokalsemifinalen i aften. Første semifinalekamp endte 59-59, så i aften bliver det afgjort, hvem der skal spille finalekamp den 13. januar 2008.
Herlev Basket regner med, det bliver en intens og spændende kamp om at komme i årets pokalfinale for damer. Vinderen af aftenens kamp skal møde enten Vitus Bering fra Horsens eller Hørsholm. Kampen spilles klokken 20 i aften.
Kilde: bmsbasket.dk
Gratis til basketballkamp
Gratis rødvin til de fattige.Umiddelbart en latterlig ide, men når rødvinen veksles til skolepenge eller et mikrolån til at starte forretning, begynder det at give mening. Det synes TandlægeNet, som er en netværksorganisation for tandlæger.
TandlægeNet donerer årets julegave til medlemmerne til velgørenhed. Så i stedet for at medlemmerne får deres flaske rødvin i julegave, sendes pengene til de fattige. Kommunikationschef i TandlægeNet Jane Thorngaard Heitmann siger, at netværket gør det for at tage et socialt ansvar og ikke for at profilere sig. TandlægeNet vil støtte børn og kvinder - for identifikationens skyld, da tandlægefaget efterhånden er blevet et kvindefag.
Hvor om alting er kan man konstatere, at donationen falder i tråd med trenden om at give velgørenhedsgaver, som er blevet et kæmpehit blandt danskere, der forærer hinanden ris, vand, skolepenge og andre basale fornødenheder.
Det femcifrede beløb fra TandlægeNet støtter to projekter, som Folkekirkens Nødhjælp har fundet for organisationen.
Gratis rødvin til de fattige