Gratis nyheder (10 temaer og artikler)
Du kan gratis læse JydskeVestkysten på Jv.dk i denne tid, fordi avisen har problemer med distributionen.
Et nyt it-system driller Mediehuset, og det har de sidste to uger givet problemer med at distribuere JydskeVestkysten til en stor del af abonnenterne.
Chefredaktør Peter Orry skriver på
jv.dk at man har taget konsekvensen og givet gratis adgang til den elektroniske udgave af avisen gratis, til levereringen af papiravisen igen fungerer normalt. På jv.dk kan du læse alle ni berørte udgaver af JydskeVestkysten.
Gratis JydskeVestkysten
Jeg giver en omgang. De ord må Carlsbergs marketingchef have udtalt, da høn besluttede at give en gratis fadøl til alle den britiske avis The Suns læsere. Det skriver blandt andre
DR.dk-Penge.
Men selv om det kan blive verdens største omgang, da avisen har 3,2 millioner læsere, kan reklameværdien ske at være højere hermed er der genereret lidt mere gratis reklame for Carlsberg.
Det er næste lørdag, man skal befinde sig på en engelsk pub og medbringe en kupon fra avisen.
Gratis omgang øl
Er du én af dem, der har bøvl med at komme frem og tilbage med Farumbanen, mens DSB reparerer sporene? Så kan du være heldig at få en gratis tillægsbillet af DSB, så du kan køre med bus tværs over zonerne. Det fortæller
P4 København
Det er dog kun et plaster på såret for de pendlere, der har periodekort, som rækker ud over zone 1 og 2.
Gratis DSB-tillægskort
Fredag den 1. august klokken 10:38 kan et sjældent, men interessant naturfænomen opleves i Danmark. Der er tale om en delvis solformørkelse, som forårsages af, at månen befinder sig mellem solen og Jorden, og dermed dækker for vores udsigt til solen.
Man er dog nødt til at investere i et par solformørkelsesbriller for at få fuldt udbytte af oplevelsen, da øjnene kan tage varig skade af at se direkte på solen. Solformørkelsesbriller koster cirka 20,- kr. og kan blandt andet købes i Rundetårn og på
Tycho Brage Planetarium i København, og på
Steno Museet i Århus.
Du kan også købe dem på Nettet på
Kikkertgrossisten - du skal dog bestille inden kl. 14:30, hvis du vil være sikker på, at de når at sende dem i dag.
Et rigtigt solfilter eller svejseglas kan også bruges som beskyttelse, hvis man har adgang til det.
Delvis solformørkelse, helt gratis
En god ferie er ofte en aktiv ferie. Det har foranlediget Skagen Turistbureau til et samarbejde med Skagen Helse om at tilbyde gratis motion til såvel turister som de lokale skagboer. Det skriver
Nordjyske.dk
Der arrangeres gratis morgenture med svømning, cykling, løb og styrketræning. Men man kan også prøve mere eksotiske motionsformer som det kinesiske Quigong, beach volley og Gymnastic Nordic Walking.
Mange af tilbudene er med uddannede instruktører på.
Gratis motion i Skagen
Det er næsten for pinligt i dag, hvis man ikke kan finde ud af at gemme et dokument, sende en e-mail eller skrive en SMS. Men for de it-hæmmede er der heldigvis hjælp at hente fra
it- og telestyrelsen.
På it-borger.dk kan du - i ly af nattemørket - læse dokumenter med titler som Sådan opbygger du mapper og dokumenter, Sådan åbner du programmer på computeren og Hvad er internet? Men guiden er ikke kun for begynderer.
Mere øvede kan nok bruge et par gode råd om, hvilken type computer, man skal købe, hvordan man styrer sine opgaver på computeren, eller hvad man gør, hvis man har fået en firewall.
Guide for it-begyndere
Vil du have et nyt layout til din Wordpress-blog men kan ikke finde ud af at lave det selv? Du kan få en gratis tema- generator på
yvoschaap.com. Det fortæller
PC World
Værktøjet er nemt at bruge; du behøver ikke at kende til html-kode, Java-script, php eller CSS, og du får nemmere ved at holde styr på dine temaer på bloggen.
Gratis tema-generator
I England kan borgerne fra næste år se frem til gratis adgang til alle offentlige svømmebassiner. Det sker som del af et initiativ, der skal styrke nationens kondition forud for OL, som afholdes i London i 2012.
Der findes cirka 1600 offentlige svømmebassiner i England. Ordningen gælder kun borgere, som er født efter år 1960.
Kilde: KUNSPORT.dk
Gratis svømning i England
Ved OL i Kina gøres der klar til at uddele gratis bibler på både engelsk og kinesisk. Biblerne får OL-logoet på omslaget.
Biblerne er til rådighed for både sportsfolk, tilskuere og turister.
Kilde: Kristeligt Dagblad
Gratis bibler i Kina
Officerspladsen mellem ARoS og Ridehuset lægger ramme til gratis danselektioner i perioden mellem den 6. og den 14. august.
Alle fremmødte bliver gratis budt op til dans, og der er mulighed for at få afprøvet, om man er mest til mavedans, tango, squaredance, hip hop, salsa eller samba. Man kan møde op både med og uden partner, og man man læse mere om initativet på
www.komogdansaarhus.dk
Gratis danselektion i Århus