gratis.dk »  (Blog)

Gratis.dk



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Håndarbejde – stress af

  25. februar 2008

Hanne Nielsen slapper af og stresser af med kreativt håndarbejde. Hun har sin egen hjemmeside og er med i et forum, der hedder Rokken.dk. Her mødes kreative inden for næsten alt i håndarbejde, og der er altid gode råd at hente og en byttehandel at gøre, fortæller Gratis.dk-bruger Hanne Nielsen

-Jeg slapper af med at sidde om aftenen og lave kort og decoupage, fortæller Hanne Nielsen på 35.
Hun er Gratis.dk-bruger og arbejder til daglig som tjener i Fredericia, hvor hun bor med mand og to børn på otte og fem. I sin fritid elsker hun at pusle med håndarbejde.


Hun laver især kort til lejligheder og højtider som barnedåb, bryllup, konfirmation, jul og påske. Du kan se, hvad hun nørkler med på Hannes kreative side.

Rokken.dk – et forum for håndens arbejde

Hanne Nielsen er medlem af et håndarbejdsforum, der hedder Rokken.dk. Hanne mener, Rokken er et af de største og bredeste håndarbejdsfora, og hun bruger det som et netforum:

-Nogen mødes. En skriver “jeg giver kaffe på søndag, og så mødes man – for eksempel dem i Aalborg.” Men jeg har det fint med at kunne komme ind og få tip og ideer, siger hun.

Hun lader sig inspirere på Rokken, når de andre medlemmer lægger billeder ud af deres seneste kreationer, og hun lægger selv billeder ud af sine. Rokken er også godt til at spørge, om nogen vil bytte håndarbejder eller materialer eller kan hjælpe med et tip eller råd.

-Det kan være en, der fortæller, at der er noget godt og billigt i Brugsen, og så styrter vi allesammen derned.

Byt håndarbejdsmaterialer

Flere af brugerne bytter materialer til fælles bedste, fortæller Hanne:

-Jeg laver kort med teposer. Frugterne på poserne har flotte farver. Der er nogle piger fra forumet, som sender deres teposer i en kuvert til mig, når de har samlet nogle. Der går jo mange af dem, når jeg laver kort.
teposer.

kortmedteposer-HanneNielsen

Hanne Nielsen laver kort med dekoration af teposer med frugter på. Hun bliver glad for at få en kuvert med poser.

Medlemmerne bytter også materialer, for ofte køber man store mængder for at få rabat. Så får man variation ved at bytte med de andre.

Byt håndarbejde

Hanne og de andre medlemmer af Rokken.dk bytter også helt færdiglavede ting:

–En laver noget i perler, og så får hun kort fra mig.

Byt Build-a-Bear-tøj for konfirmationskort

Lige nu kan du se på Hannes egen hjemmeside hvad hun er ude efter. Måske kan du lave en god byttehandel, hvis du har tøj til Build-a-Bear, påskepynt eller lækkert børnetøj? Eller er du god til at strikke strømper eller ligger du inde med overskydende perler, glas og orkis? Hanne Nielsen er altid ude efter at gøre en god byttehandel, og hun tilbyder håndarbejdsting, hun selv har lavet.

Se her hvad hun gerne vil bytte med.

Hanne gør også opmærksom på et mindre forum, Hobbynettet. Det har forårstræf den 25.-27. april på Langeland. Her vil der blive fyret op under strikkepinde, sakse og synåle og byttet garnrester. Man kan stadig nå at tilmelde sig.

Fakta
Rokken.dk er netop fyldt fire år og har 1656 medlemmer.
Folk deler opskrifter, tips og ideer på Rokken.dk, som har en vision om at lære håndarbejde videre til den næste generation.

Nina Møller

Relaterede links på Gratis.dk:

Gratis strikkeopskrifter

Quilt og patchwork

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)


Kommentarer

Kommentar fra maya
Dato 7. oktober 2008 kl. 11:55

En hobby og en god veninde er det bedste middel mod stress :) Andre gode råd her http://www.amine.dk/worklife/2e493f3ddc2847bbbe786fbd1ef430c6/Stress_ned.aspx

VA:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Pingback fra Outlet butikker tilbyder mærkevarer 30-70 procent billigere end i detailhandelen og du kan finde snit og farver der ikke er på mode | Gratis.dk
Dato 7. maj 2010 kl. 15:46

[...] artikler på Gratis.dk Genbrug møbler tøj Håndarbejde-forum Metro [...]

Skriv en kommentar








3 + = fire