gratis.dk »  (Blog)

Gratis.dk



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Live Folketingsvalg

  1. november 2007

Det kan godt være, de gammeldags forsamlingshusvalgmøder er historie. Men i valgkamp anno 2007 er forsamlingshuset erstattet af rullende forsamlingshuse i form af valgkampagnebusser. De fleste af partierne kører landet rundt i en valgbus og møder vælgerne, og det giver mulighed for at møde dem live og stille kritiske spørgsmål. Er man mere til kontakt gennem de elektroniske medier, kan man blogge med partierne og sende videspørgsmål via de landsdækkende tv-kanaler.

Dagens løbetur, dagens gymnasium

valgbus

Landsdækkende røde roser

Socialdemokraterne begyndte i den anden ende af landet, i Viborg, Randers og Aalborg. I dag er der debatmøde på Flyvevåbnets Officerskole, Jonstruplejren i Ballerup og i aften debatmøde i IDA-Huset på Kalvebod Brygge i København. I morgen er der debatmøde med en gammel kending, Mogens Lykketoft og Bertel Haarder på Nørre Gymnasium. Se resten af kampagnebussens rute på A’s hjemmeside Bussen kører til og med 10. November.

Ikke råd til valgbus

Dansk Folkeparti har ikke nogen decideret valgbus, det er der ikke penge til, oplyser partiets valgkontor til Gratis.dk. Partiet sender Pia, Peter og Kristian ud på tre lørdags besøg i tre store byer, hvor de vil være på gaden: I lørdags var det Århus, på lørdag er det Odense, og lørdag den 10. er de på gaden i Aalborg. Se valgkalenderen

De konservative – lige nu bag mig

På De konservatives side giver indtryk af at være super opdateret. I højre side kører rubrikken Valget Lige Nu. I skrivende stund står der: For 35 minutter rullede valgbussen mod Århus. Den lagde ud i Nyhavn mandag og var tirsdag i Hjørring og Aalborg, og i går i Viborg, Bjerringbro, Holstebro, Brande. Morgendagens program er i skrivende stund endnu ikke lagt ud, så det må du finde på partiets hjemmeside Vicestatsministeren er åbenbart også en forsigtig mand.

Grøn hybridvalgbus

Det radikale venstre sparer på benzinen. For det første kører deres valgbus først af sted i dag, for det andet er det en grøn bus, en benzinøkonomisk hybridbil. Den kører i dag fra Christiansborg og besøger Det Grønne Hus i Køge og Avedøre Kraftværk i Hvidovre. I morgen besøger Grøn Tour Energi og Vandkunstværket i Valby. Se den grønne busrute

Find Villy – med GPS

SF’s Villy Søvndal går lige i den anden grøft. Han er ikke bange for, at nogen skal vide nøjagtigt hvor han befinder sig, tværtimod har han sat GPS på sin kampagnebil, så man præcis ved, hvor på de danske landeveje den befinder sig. Dog var det ved en test ikke real time men oplyst cirka en time før det aktuelle tidspunkt, og da befandt bilen sig ifølge kortet på Rugårdsvej i Odense

Gade, skole, arbejdsplads

Enhedslistens valgbus besøger gader, stræder, skoler og arbejdspladser som sin førsteprioritet. I går var Enhedslisten valgbus i Hjørring og Frederikshavn og Thisted. I dag ruller den til Struer, Holstebro, Skive, Viborg, og i morgen kan man møde den i Herning, Silkeborg og Skanderborg. Se turprogrammet

Ny spiller med rod i geografien

Den nye spiller i kampen, Ny Alliance, har også nået at få en valgbus på skinner. Den kørte af sted tirsdag i København. Han spiste blandt andet en kebab på Nørrebro hos de gamle venner fra kvarteret. På hjemmesiden står der, at bussen i dag er i Vestjylland. Men måske skal Ny Alliance have nogle af skolepengene tilbage, for det halter en smule med geografien. Bussen gør nemlig stop i Kolding, Lem, Herning, Ikast og Silkeborg. I morgen er det Østjylland: Ry og Århus og fredag Nordjylland. Se turprogrammet på partiets

Bodil on Tour

Kristendemokraterne, tidligere Kristeligt Folkeparti, er også på valgtur rundt i landet. På partiets hjemmeside kan man se formand Bodil Kornbeks Bodil on Tour. I dag er hun på Sydsjælland, i morgen Vestsjælland. Men hun kommer også til så fjerne egne som Bornholm og Vestjylland.

Der er med andre ord rigtig mange muligheder for at gnubbe skuldre og stange direkte spørgsmål ud til levende politikere i valgkampen.

TV og video-spørgsmål

Er du mere til elektronik og medier, så har du også gode muligheder for at stille spørgsmål til politikerne via de landsdækkende tv-kanaler DR og TV2. Et andet tiltag, der gør valgkampen mere nærværende og skaber direkte kontakt til dig som vælger er muligheden for at sende spørgsmål ind. Det kan du gøre ved at optage en lille video med dit spørgsmål og sende ind. Så kan du være heldig at dit spørgsmål bliver valgt ud og vist på tv. TV2 kører valgtema under overskriften Vores Valg og Dit Valg – med andre ord, det skal være nærværende. Nyhedsvært Johannes Langkilde er vært i programmet Vores Valg123, hvor du kan stille et spørgsmål
og på den måde være med til at præge valget. Der er en udførlig guide til, hvordan du optager de bedste billeder, hvor langt dit klip må være og fylde.

Public Service in action

Det samme kan du gøre til DR, som på hjemmesiden viser de seneste 20 spørgsmål i videoklip.
Alle videoer bliver vist på dr.dk, og nogle af dem bliver valgt ud og vist på tv for politikerne, når de kommer i krydsild hos journalist Steffen Kretz.
En anden interaktivt feature i anledning af valget er, at du kan stemme på dagens citat på tv2.dk. Her ligger citaterne med videklip.

Nina Møller

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)


Skriv en kommentar








2 − en =