gratis.dk » Gratis mad i naturen (Blog)

Gratis.dk



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Gratis mad i naturen

  19. september 2007

I vort industrialiserede samfund glemmer vi alt for ofte, at naturen bugner af gratis føde. Frugt, fisk, svampe, nødder og grøntsager. Det kræver kun, at man gider gå ud og samle, plukke eller fange, men i tilgift får man jo motion og – relativt – frisk luft.

Netop nu bugner træerne af æbler, pærer og blommer, og mange haveejere får aldrig høstet frugterne, så der er rigtig megen gratis mad at hente.


Naturens spisekammer byder også på spændende svampe. Hvis du ikke er helt stiv i hvilke svampe er spiselige og hvilke er giftige, kan du tage af sted med en guide i første omgang. Er du modig, så lån en svampebog på biblioteket. På Naturnet.dk, som er etableret af blandt andet Skov- og Naturstyrelsen, kan man finde aktuelle svampeture over hele landet i de kommende dage. Mange af dem er både gratis og uden tilmelding. Søg på “svampe” i fritekst-feltet.

Giv Den Gamle Fabrik baghjul og kog dit eget syltetøj. Vilde hyben, brombær og hyldebær er lige til at plukke i skov, krat og ved strand. Husk at holde afstand til befærdede veje, hvor bilernes udstødning kan være optaget i frugten.

Ta’ med ud og fisk – gratis

Hvis man har held med snøren, kan man fiske til eget forbrug i havet og i åer og vandløb. På Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri kan man læse nøjere om reglerne. Det er gratis at fiske løs, når man har købt sit fisketegn, der koster 30 kroner for en dag, 90 kroner for en uge og 125 kroner for et helt år – eller prisen for omkring et kilo fisk hos fiskehandleren. Man skal være opmærksom på, om man befinder sig i et fredningsbælte.

Nina Møller

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Gratis mad i naturen, 10.0 out of 10 based on 2 ratings


Kommentarer

Pingback fra Ture i naturen i Danmark – forslag til vandreture, gåture, naturoplevelser i hele landet finder du hos Skov- og Naturstyrelsen | Gratis.dk
Dato 7. maj 2010 kl. 20:32

[...] Sort sol Naturnatten Gratis mad i naturen [...]

Kommentar fra Claus Hjelm
Dato 4. oktober 2010 kl. 07:26

Hej
Et rigtig godt indslag, jeg har flere gange været ude med spejdere, hvor jeg kører et tema som hedder ”spis naturen” og så oplever man rigtigt, hvormange der ikke ved hvad man kan spise i naturen.
Naturlig hilsen
Claus HJelm

VA:F [1.9.20_1166]
Rating: +1 (from 1 vote)

Skriv en kommentar








+ 3 = otte