gratis.dk » Gratis film (2) (Blog)

Gratis.dk

Søg



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Gratis film

  30. november 2007

Gratis film kan du sagtens finde i biografer rundt omkring i landet. Det er nemmere at finde gratis film, hvis man er barn eller går i skole, og ofte er der tale om dokumentarfilm eller kortfilm. Men hold øje med kultursiderne, for der er jævnligt særarrangementer

Gratis film i Cinemateket

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K, 33 74 34 00., dfi@dfi.dk, www.dfi.dk


I Det Danske Filminstituts Cinemateket i København kan man se gratis børnefilm hver torsdag klokken 10, fredag klokken og 11 og lørdag søndag klokken 12.30.

Der er også gratis adgang for de voksne, der følger med børnene i biffen. Man kan bestille billetter på telefon 33 74 34 12 eller hente billetter i sidste øjeblik. Men dørene lukker fem minutter efter forestilling – præcist.

Der er ingen begrænsning på antallet af billetter. Hvis der er plads, kan man såmænd få hele salen, oplyser billetkontoret til Gratis.dk.Se også Aoks anmeldelse her

Cinemateket har også en dokumentarserie, de kalder Søndok. Der er ikke tale om faste visninger men om særarrangementer, som regel længere dokumentarfilm med paneldiskussion og møde med instruktøren. Søndoks vises tre-fire gange om året. Hold øje med dem i månedsprogrammet, som også ligger på hjemmesiden. Her vil der blive gjort særlig opmærksom på Søndoks.

Når Cinemateket viser gratis kortfilm, annonceres det også særskilt i programmet, og oftest vises de i pakker med et tema, for eksempel fra et bestemt land.

Gratis film i Videoteket

Man kan dog altid se Filminstituttets film gratis i videoteket – samme sted. Her findes cirka 3000 filmtitler, og man behøver ikke bestille tid. Man kan også låne filmene med hjem, hvis man lægger noget som pant – for eksempel sit Sygesikringsbevis.

Gratis film i Vester Vov Vov, København

Vester Vov Vov er en af de mindre biografer med anderledes film. Deres gratis filmforevisninger begrænser sig dog til en gang om året, og det er normalt dokumentarfilm eller filmskolefilm. Du kan holde øje med programmet på vestervovvov.dk

Gratis film i Worldcinema

Worldcinema worldcinema.dk viser anderledes – ikke-mainstream – ikke-engelsk-sprogede film. Filmene vises i fire biografer rundt i landet: Edison Teateret, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C, Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, 8000 Århus C, Cafe Biografen, Brandts Passage 39, 5000 Odense C, Biffen Art Cinema, Strandvejen 19, 9000 Aalborg C.

Filmene vises i et partnerskab mellem C:ontact-film, Salaam DK og Odense Filmværksted – tidligere Det Danske Videoværksted i Odense. Der er gratis entre til mandagsforestillinger.

Til skoler er der gratis film og filmforevisninger. Se under menupunktet skoler. Man kan også søge om at få tilsendt en pakke med gratis kortfilm til skoler.

Hold i øvrigt øje med gratis film, både enkelte arrangementer, og tilbagevendende festivaler som Copenhagen Film Festival, der ligger i september. Du kan altid finde oplysninger på Aok.dk eller på iff.dk, filmfestivalens hjemmeside.

Gratis film på nettet på den lovlige måde

Et af de største og bedste steder at se gratis film og tv på nettet er på Joost.com, som er grundlagt af levende legende Janus Friis, der også grundlagde Skype. Det er helt gratis at se film, video mv. på Joost.com.

Du skal blot have en bredbåndsforbindelse til internettet. På deres hjemmeside står der mere nøjagtigt, hvilket grej, der kræves for at kunne se film på nettet. Du kan gratis downloade Joosts fremviserprogram her

Du ser filmene streamet på nettet og downloader dem altså ikke. Der er 15.000 forskellige tv-shows og tusindvis af film.

Gratis film på Entertainment Magazine

PC World har for nylig lavet en gennemgang af mulighederne for at se gratis film på nettet.
Det er nemt at finde gamle amerikanske tv-serier, tegnefilm og spillefilm. Det er klassikere som Tarzan, Superman, The Amazing Transparent Man, Flash Gordon.

Free Movieser der flere spændende film. De er ikke til download; filmene trækkes fra tjenester som YouTube. Mest interessant var Indiana Jones, Plan 9 from Outer Space.

Det bedste sted, ifølge PC World, er MoviesFoundOnline. Der kan nævnes titler som Monty Python and the Holy Grail, Fahrenheit 9/11, Hollow Man.

http://www.pcworld.dk/blogs/Webworld/881?a=blog_rss&i=34

Gratis film på nettet i den grå zone

Det er selvfølgelig muligt at downloade mange film på nettet, men det er langt fra altid legalt. Hvis du ser Google video eller YouTube er det på grænsen, og hvis du downloader spillefilm, som normalt kan lejes hos Blockbuster, kan du som tommelfingerregel være sikker på, at du bryder loven. Med andre ord, når du downloader og beholder filmene, skal du som hovedregel betale for det, mens det som tommelfingerregel er legalt og gratis, så længe du kun ser det på nettet, som med eksempelvis DR og TV2s hjemmesider.

Nina Møller

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 7.3/10 (9 votes cast)
Gratis film (2), 7.3 out of 10 based on 9 ratings


Kommentarer

Pingback fra Gratis musik og musikarrangementer og jam i påsken 2008 i Aalborg, Randers, Århus, København | Gratis.dk
Dato 17. august 2009 kl. 16:40

[...] gratis kultur på Gratis.dk: Gratis film Gratisdage på [...]

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse bliver ikke vist på Gratis.dk. Gratis.dk bruger kun din e-mail til at fremsende en bekræftelse, når vi har godkendt kommentaren. Hvis ikke du ønsker dit fulde navn vist ved siden af din kommentar, kan du nøjes med at oplyse dit fornavn.






fem − = 2