gratis.dk » Gratis billeder (Blog)

Gratis.dk



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Gratis billeder på Nettet

1. december 2007

Internettet bugner selvfølgelig af billeder, og det eneste våben mod pirateri er vandmærker hen over billederne. Men selv om det kan være fristende bare at kopiere, skal du være opmærksom på, at det som udgangspunkt er ulovligt, hvis du ikke har fået lov.

Heldigvis findes der hjemmesider med fotoarkiver, hvor der ligger massevis af billeder, som gerne må bruges gratis.

Gratis billeder med rimelige betingelser


Et af de største sites er Freefoto.com, som har over 100.000 fotos i over 3000 kategorier.

Som udgangspunkt må du bruge billederne i en ikke-kommerciel sammenhæng, men i følge reglerne, som kan læses på hjemmesiden, må du faktisk godt bruge dem i en kommerciel sammenhæng i medier på Nettet, hvis du samtidig angiver fotograf og linker til hjemmesiden, som vi har gjort her. Billederne må ellers bruges i alle typer medier, hvis det er til ikke-kommercielt brug, for eksempel til en skoleopgave. Endelig kan man købe sig til anden kommerciel brug af dem.

Gratis billeder i nørdede kategorier

Et andet site med gratis billeder er Picture-newsletter.com.

Vandliseret hotel

Foto af vandaliseret hotelværelse er fra picture-newsletter.com

Kvaliteten af billederne er blandet, og det er kategorierne i høj grad også. Men det sker jo af og til, at man lige står og mangler et billede af et vandaliseret hotelværelse. Det finder man på Picture-newsletter.com Tjek også kategorierne Roger Federer, Martina Hingis’ house, nuclear Power, tunnel festival og penguin parade. En tennisfetichist har været på spil. bag og have en del nørdede interesser.

Gratis billeder og clipart

Hvis du er i gang med at lave en hjemmeside og har brug for grafik til menuer og knapper, baggrunde eller animerede billeder, er Clipart.dk en god ressource.

Du kan gratis downloade 18.000 forskellige billeder. Clipart.dk, et af de største samlinger af fotos, baggrunde, animerede billeder og grafik. I fotokategorierne er der mange gode nærbilleder af mad og mennesker, især fra fjerne lande men også arbejdssituationer. Der ligger også mange flotte baggrunde, rammer, tegninger, ikoner mv.

Neonskilt

Foto af
neonskilt
er fra
Clipart.dk

Gratis billeder til non-profit

Foto-arkiv.dk er en samling af fotos, som må bruges af nonprofit organisationer, foreninger, folk der ikke har nogen penge men skal bruge billeder til en eller anden publikation. Man skal blot angive fotografen. Er man i tvivl, om det projekt, man skal i gang med, ligger inden for det legale, kan man spørge folkene bag til råds.

Gratis billeder – næsten

Flere foto-sites lokker med gratis registrering, men derefter er der betaling for billederne. Det er dog lave priser, hvis alternativet er at købe en fotograf til at tage et billede. Det er heller ikke ualmindeligt at betale flere hundrede kroner for et enkelt billede, som er taget i forvejen.

Ung pige med med laptop

Foto er fra 123rf.com.
Fotografen er altid
angivet. Dette billede
er taget af Darren Baker
fra UK

Et af disse lavprissites er Dreamstime.com, som reklamerer med høj kvalitet. Prisen kan komme ned på 26 cent for et billede, hvis man sætter penge ind på sin konto, og ellers koster billeder en dollar stykket. Man søger på engelsk.

Et andet billedsite med høj kvalitet til lav pris er 123rf.com. Også her koster et foto til web en dollar. Andre muligheder er et abonnement på tre måneder for 200 dollar, hvor man dagligt må downloade fem fotos.

Nina Møller

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 5.5/10 (2 votes cast)
Gratis billeder, 5.5 out of 10 based on 2 ratings


Kommentarer

Kommentar fra Lars Kristensen
Dato 9. november 2011 kl. 09:11

Det er nogle gode bud du har fundet.

Siden indlægget er skrevet er der kommet nye til.

Jeg har samlet 10 gode sider her:

http://titu.dk/it-tips/2011/11/08/gratis-2/gratis-billeder-til-hjemmeside

VA:F [1.9.20_1166]
Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv en kommentar








+ seks = 11