gratis.dk » Fastelavn 2008 (Blog)

Gratis.dk



Tilmeld et link på Gratis.dk


Nyeste indlæg:



Fastelavn 2008

  24. januar 2008

Fastelavn falder på den 3. februar i år, og her får du tips til gratis udklædning, fastelavnsbolleopskrifter og hvordan du – næsten – gratis kan lave din egen fastelavnstønde. Og til slut lidt baggrundshistorie om fastelavn og overtro

Fastelavnsboller a la 2008

Selvfølgelig kan du gå ned til bageren og købe fire flade wienersager, men let’s face it, det er jo bare forklædte basser. Det er nemt nok at bage selv, det kræver blot en ovn og en evne til at læse og følge en opskrift. Du får et par stykker her:

fastelavnsboller

Først klassikeren med creme. Erik Ø har venligst stillet sin til fri afbenyttelse på sin hjemmeside
Bliver du vildere, så prøv at lave en portion fastelavnsboller med hele svineriet, creme og flødeskum, ligesom fra bageren, bare bedre.

Fastelavnssangen Fastelavn er mit Navn

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have … synger vi traditionen tro, når vi slår katten af tønden eller går fra hus til hus med raslebøssen og samler penge eller slik. Hvis du har glemt teksten eller melodien, kan du spille den efter noderne

Læser du ikke noder, så klik på afspilningssymbolet lige under noderne og lyt. Det kræver blot, at du har Media Player eller et andet afspilningsprogram på computeren.

Fastelavnsudklædning og pynt til fastelavnstønde

En god gratis udklædningsmulighed er altid at dykke ind i dine bedsteforældres tøjskab. Der findes højst sandsynligt fantastisk interessante stykker tekstil, som kan skabe dig om til en filmdiva fra 50’erne, en pædagogflipper fra 1969 eller en kulturminister i cykelshorts.

Er du ikke så heldig at have en familie, der gemmer tøj årtier tilbage, går du i en genbrugs-butik eller en hobby- eller spøg- og skæmt-forretning og finder tøj, parykker, masker, briller …

Fastelavn 2008: Lidt historie og overtro

Du kan læse om Historien bag fastelavn på dette site lavet af Finn Lustrup

Et par hightlights fra siden: Fastelavn er en hedensk vår- og frugtbarhedsfest fra middelalderen, som vi bliver ved at holde, selv om vi i mellemtiden er blevet kristne. Udklædningen gik i ældre tid ud på, at man klædte sig ud som sommer og vinter. De to personer kæmpede for sjov med hinanden som kampen mellem lyset og mørket og overgangen fra vinter til forår og sommer.

Skikken svarer til de store karnevaller i Sydeuropa. Katten symboliserede de mørke kræfter inde i naturen og inde i en selv og i gamle dage var det anderledes barsk for katten, for man satte en levende kat ind i tønden og slog. Den havde Kattenes Værn nok ikke ladet passere.

Nina Møller

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 7.0/10 (3 votes cast)
Fastelavn 2008, 7.0 out of 10 based on 3 ratings


Skriv en kommentar








syv + = 14