Drop druk og få gratis ting |
En ny kampagne, Zero16, belønner unge for at udsætte alkohol-debuten. Danske unge har en kedelig rekord. Kampagnen bygger på norsk succes-erfaring
Zero16 er en ny kampagne, der skal få unge 12-14-årige til at udsætte deres alkoholdebut.
Danske unge har stadig rekord i alkoholforbrug. Det tager tid at gøre op med forestillingen om, at det er okay at drikke, når man er blevet konfirmeret.
Hvis de unge lover at udsætte deres debut et år, får de en gratis biografbillet og T-shirt eller drikkedunk til ikke-alkoholiske væsker. Kampagneleder Richard Pape tror på pædagogikken i at belønne frem for at skræmme. Og han kan godt leve med risikoen for, at nogle tilmelder sig bare for at score en gratis bifbillet og T-shirt:
-bare vi redder nogen fra at blive alkoholikere senere i livet, siger han.
SMS evaluerer kampagnen
Som medlem lover man at udsætte alkohol-debuten et år, og det er meningen, at der opbygges et netværk eller community på Nettet, hvor de unge støtter hinanden i fortsat at holde sig fra druk.
Richard Pape mener kampagnen er nødvendig, da det ikke er tilstrækkeligt hvad der kan gøres i skolerne og i samarbejde med forældrene, selv om det arbejde også er meget vigtigt.
Kampagnen håber at generere 2-3000 medlemmer i år, og den skal evalueres i slutningen af året, både ved at lave fokusgruppe-interview og sende SMSer til de unge og spørge dem, om de overholder deres aftaler.
Nordmændene har været i gang med en lignende kampagne i 10 år og har gode erfaringer.
Læs mere om: projektet Zero16.
Nina Møller
Kategori: Gratis for unge.
Link: Meld fejl | Tip ven
Kommentar fra Netflix i Danmark
Dato 2. august 2011 kl. 14:06
Det er faktisk en ganske ærværdig sag, der bør have mere opmærksomhed, end den har fået. De unge danske drikker alt, alt for meget..