At blaffe er at leve…
For en del år siden blaffede jeg sammen med en kammerat til Italien og hjem igen. Vi var væk i 10 dage, og det blev en billig ferie med en masse gode oplevelser. Jeg lærte en del på den tur om at rejse på et minimumsbudget og ikke mindst om at tage den på stop.
Så her kommer en beskrivelse af en billig rejse. Forhåbentlig kan den bruges til inspiration for nogen, som har et stramt rejsebudget. Det skal ikke forhindre dig i at få nogle gode rejseoplevelser. Det bliver ikke noget med swimmingpool, dyre restaurantbesøg eller smarte natklubber, men så oplever man jo bare noget andet.
Hvis du selv har gode tips til billige rejser – rigtig billige rejser – eller ligefrem en rejsebeskrivelse, kan du sende den til michael[at]gratis.dk. Skriv “billige rejser” i emnefeltet, ellers drukner den i min indbakke. Du kan også give dine tips i kommentarfeltet under artiklen – du er mere end velkommen.
På stop fra Danmark til Italien
Rejsen foregik i januar måned, og det var hundekoldt. Planen var at tage til Italien og se en fodboldkamp og få lidt mere sol og varme. Ellers havde vi ingen planer, oplevelserne måtte komme af sig selv.
Vi startede fra Viborg og havde planer om at tage en sprit-bus til Flensborg. Billetten kostede 25 kr. – turen blev sponseret af grænsehandelsbutikker. Men vi kom lidt sent og bussen var fuld. Så vi blev kørt til udkanten af Viborg og startede med at blaffe.
Min kammerat havde ikke prøvet at blaffe før. Da han havde forudset, at turen kunne byde på primitive hygiejniske forhold, havde han været praktisk og sørget for at blive meget kort karseklippet dagen i forvejen. Det var jo egentlig udmærket tænkt, men det fik ham til at se temmelig militant ud, og det var nok ikke en fordel, når vi var to fyre, som skulle blaffe. Blafferfejl #1.
Det tog lang tid at komme op, men omsider blev vi taget op af to mænd – i en Porche! De skulle til Tyskland med bilen, men havde desværre nogle forretninger på vejen, så vi blev sat af ved en afkørsel tæt ved Kolding. Der stod vi skidt, bilerne havde for meget fart på. Igen ventede vi længe, men fik til sidst et lift til Flensborg. Det var ved at være aften, og vi tog med liftet ind til byen. Herfra gik vi ud i et forretningskvarter og fandt en butik, som handlede med havemøbler. De havde nogle bænke uden for butikken, og her sov vi i soveposer den første nat.
Blafferfejl #2 – ikke ind i byerne
Næste morgen skulle vi videre, men nu havde vi begået blafferfejl #2. Når man skal langt, skal man ikke ind til byerne! Det er svært at blaffe ud af en by, bilisterne aner jo ikke, hvor man skal hen. Så vi måtte gå langt, måske fem kilometer, for at komme ud til en hovedvej, som kunne få os videre ud på motorvejen.
Igen ventede vi længe, men blev omsider samlet op af en flok hippie-agtige typer i en kassebil. De måtte rydde op i bilen for at få plads til os, men de var flinke. De skulle til Bremen, og vi kom et pænt stykke videre. Igen kom vi til at stå ved en afkørsel. Man må ikke blaffe på selve motorvejen, og vi blev stoppet af politiet. De ville se vores pas, dem havde jeg i bunden af min sovepose, og det to en del tid at få fundet frem. Vi slap med en besked om at bevæge os væk fra afkørslen.
Varm spaghetti og Jägermeister
Næste tur var med en enlig kvinde. Det er sjældent, at en enlig kvinde samler to fyre op, men det kan lade sige gøre. Hun kørte os til Kassel. Her var det bidende koldt. Vi frøs og var sultne og besluttede os for at gå ind til byen og finde et sted, vi kunne få varmen. Vi fandt et værtshus og købte et par øl, som vi strækte så langt som muligt for at få varme i føderne. Vi havde en dåse spaghetti-og-kødsovs med hjemmefra og inden vi gik, spurgte vi kro-mutter, om vi kunne låne en dåseåbner. Hun havde hørt om vores vanvittige plan om at blaffe til Italien i januar måned og forbarmede sig over os. Hun tog dåsen, varmede den for os og serverede den i tallerken med brød til. Det smagte bedre end nogen femstjernet bøf jeg har fået siden. Da vi endelig gik videre gav hun os to små flasker Jägermeister med – “für den Autobahn”, som hun sagde. Spitzenklasse!
Vi nåede ikke ud af Kassel inden det blev mørkt og endte med at sove i et overdækket busstoppested. Vi tænkte, at vi ville vågne tidligt, når den første bus kom. Men det var superkoldt, og vi stak først hovedet ud, da solen havde fået fat. Midt imellem en masse folk, som ventede på bussen.
Jeg kan ikke huske, hvor langt vi nåede den næste dag, men det var 10 graders frost, og vi endte på en tankstation ved motorvejen et sted i Sydtyskland. Vi sov på taget af en garage. Da jeg vågnede var der rim på hele min sovepose, og min kammerat havde allerede stået et par timer på toilettet for at holde varmen.
Dødskørsel og en varm seng at sove i
Vi havde et par kortere ture derfra. Jeg kan blandt andet huske, at vi blev samlet op af to unge piger, som kørte i fars bil. Det kunne jo umiddelbart lyde hyggeligt nok, hvis ikke det var fordi chaufføren kørte det vildeste dødskørsel. Da vi skulle af ved en afkørsel, lavede hun en hasarderet overhaling, som kun lige lykkedes og fik os alle til at grine hysterisk. Det var en lettelse af slippe helskindet fra det lift.
Vi nåede til Schweiz og blev sat af i skisportsbyen Interlaken. Her var det endnu koldere. Vi fandt et vandrehjem og fik det første bad på turen. Og varmen – for første gang i mange dage.
Milano, politi og overhaling på midterstriben
Dagen efter blev vi samlet op af et ældre ægtepar, som tog os til Zürich. Vi var ved at være lidt slidte af kulden, så vi besluttede at tage toget til Milano. Her kom vi sent, og til vores skuffelse var det stadig temmelig koldt. Vi overnattede på hovedbanegården, som var et skummelt sted med masser af politi og en masse narkomaner. Vi måtte skiftes til at sove.
Dagen efter kom solen. Milano var for dyr en by for os, og vi kunne ikke regne ud, hvordan vi kom ud til blaffervejene. Vi tog et tog til Parma. Her nød vi, at vejret var blevet bedre, så vi ikke længere frøs. Det var lørdag, og vi undersøgte om vi kunne komme til fodbold dagen efter. Men Parma skulle spille mod AC Milan, og alle billetter var for længst udsolgt. Sådan kan det selvfølgelig gå når man ikke har planlagt tingene, men pyt – så oplever man jo bare noget andet…
Vi sov på et hustag inde i byen. Dagen efter blev vi vækket af politiet. De ville vide hvad vi ville, og hvor vi var på vej hen. Vi fik besked på at forlade byen, hvilket også var vores plan.
Italien var et hyggeligt land af blaffe i. Det var ikke lettere at blive taget op, men folk var venlige og snaksaglige, selvom det hele foregik på Italiensk og med mange fagter, ingen af delene var helt let at forstå. Vi kom blandt op at køre med en ældre mand, som ikke kunne se i tusmørket. Han sagtnede farten hver gang vi kørte forbi et vejskilt. Når han skulle overhale på landevej trak han bare ud i midten og blev liggende, selvom der var modkørende. Men sådan gjorde man åbenbart her, han havde jo overlevet længe nok til at blive en ældre mand med behov for nye briller.
Låst inde på lokummet og rødt øl
Vi kom til Modena, og faldt tilfældigvis over en bilmesse med gratis adgang. Ingen af os interesserede os for biler, men det var meget sjovt at se, hvordan sådan noget foregår. Om aftenen var vi på en bar, hvor døren gik i baglås, mens jeg var på toilettet. Jeg knækkede vores eneste lommekniv i forsøget på at lirke døren op. Det lykkedes til sidst. Ventetiden havde min kammerat brugt på at bestille drikkevarer, selvom sprogfærdigheder ikke var hans stærke side. Så han sad pænt og ventede med to ét-liters krus, med noget der lignede knaldrødt øl og smagte ligesådan.
Vi nåede til Verona, inden vi besluttede os for at vende snuden hjem. Vi havde brugt for lang tid på turen ned, så turen i Italien blev lidt kortere. Men nu var vi blevet bedre til det med at blaffe, vi lavede blandt andet et skilt, hvor der stod “Denmark”. Vi stod ved et betalingsanlæg til motorvejen, hvor bilerne var langt nede i fart. Lige inden det blev mørkt, blev vi samlet op af en tysker, som skulle helt til Bodensee. Han havde en varebil, så vi sov hele turen gennem Italien og Østrig og var i Tyskland tidligt om morgenen. Her sørgede vi for at blive sat af på en tanksstation på motorvejen.
Bliv på tankstationerne!
Og det er hele tricket ved at blaffe gennem Tyskland: Bliv på tankstationerne på motorvejen! Stil dig ved udkørslen, men tidligt nok til, at bilerne ikke er kommet op i fart. Gerne tæt nok til, at folk kan se dig fra tankstanderne. Det giver dem tid til at overveje, om de vil have en blaffer med. Hvis billisterne er oppe i fart og kun har to-tre sekunder til beslutte, om de vil have en blaffer med, så skal du helst være en pige med meget lidt tøj på for at komme med. Og det er nok heller ikke en god idé.
På en tankstation har bilisterne god tid. Man kan også gå hen og spørge folk mens de tanker, så stiger chancen for positivt svar til over ti procent. Tag dit skilt med, så folk kan se hvad du er ude på, når du henvender dig, folk har kort tid til at finde ud af, om de har tillid til dig. Det er bedre at have et krus kaffe eller en karton mælk i hånden, end at stå med en øl…
Havde vi fulgt det tip på turen ned var det gået lettere, og vi havde haft mere varme i fødderne og mere tid i Italien. Vi nåede hele vejen til Danmark med kun to stop samme dag.
De små ting…
Og hvad havde vi så oplevet? Små ting. Vi havde sovet på bænke, tage, ved busstop, under broer og på et enkelt vandrehjem. Vi havde talt med politiet i Tyskland, Schweiz og Italien. Vi havde fået varmen i fødderne, hver gang vi blev taget op. I Italien havde vi fået lidt sol og vi kunne holde varmen. Vi spiste pizza hver dag i Italien og fik set fodbold i en bar. Vi brugte lang tid i barer og på caffeer, og hvad vi ellers kom forbi. Vi fik snakket med folk i bilerne, og hvor vi kom frem – om vores lidt mærkelige rejse og andre ting. Folk var flinke over for os overalt.
Og det var vel det hele. På sådan en slags tur lærer man med at sætte pris på små ting. Min kammerat og jeg kan stadig grine af oplevelser på turen, hvor vi fik varmen, et langt lift – eller fandt et godt sted at sove. Vandrehjemmet i Schweiz huskes som den vildeste luksus. Spaghetti på værtshuset i Kassel og Jägermesiter i lommen på vejen derfra var en varmende oplevelse. Alle dage var spændende – vi vidste jo aldrig, hvad der ville ske resten af dagen eller dagen efter. Hvilke typer vi rendte ind i, eller hvor vi kom hen.
Vi brugte under 1.000,- kr. hver på turen.
—
Husk:
Hvis du selv har gode tips til billige rejser – rigtig billige rejser – eller ligefrem en rejsebeskrivelse, kan du sende den til michael[at]gratis.dk - skriv “billige rejser” i emnefeltet, ellers drukner den i min indbakke. Du kan også give dine tips i kommentarfeltet her under artiklen – du er mere end velkommen…
Kategori: Billige rejser.
Tags: blaffe, blafning, rejser
Link: Meld fejl | Tip ven